Prolog – Ildens Rige – marts 2025 – Få nu noget fart på!

Den høje elvermand travede utålmodigt frem og tilbage. Han var tydeligt frustreret.

”Jeg har været i dette rige det meste af vinteren…. For at redde vores forfædres sjæle ud af det dødende Livstræ… og intet er der sket” Han slog ud med armene. ”intet!”

Troldmanden, i den grå kåbe, som han talte til, stod mageligt tilbagelænet, med ryggen hvilende op ad væggen og med korslagte arme.

Han fulgte elvermanden med blikket.

Elvermanden stak tommelfingeren i vejret, og talte på fingrene.

”Først var der Raskul, en suspekt shaman og lærling af pestdoktoren.”

Han strakte endnu en finger frem.

”Så var der borgerkrig!” Endnu en finger. ”Flere grene er faldet af Livstræet og er rådnet op” En finger mere. ”oog – så blev Træet Dahan-hjælpe-mig oversvømmet!”

”og… Ælrumyr, elverpaladinen, blev dæmonbesat” han slog ud med hånden og opgav at tælle på fingrene. ”… og… og… og… Det ENESTE væsen som kunne hjælpe os med at flytte ALLE forfædrenes sjæle ud af Træet på én gang, blev spist.

Elvermanden himlede med øjnene og kiggede opgivende i loftet. ”Af en HEKS!”

Troldmanden rømmede sig og brød ind: ”Fyrst Ehréndíl – Hvis jeg var dig, ville jeg nu være meget påpasselig med at kalde Xenia for en heks. I hvert fald ikke til hendes ansigt.” Elverfyrsten stoppede op og kiggede på troldmanden. Hans øjne blev snævre sprækker. ”Ærede mester Razak, hvordan går det med at fremskaffe de Sjælekrystaller jeg har bestilt?” Han stillede sig foran troldmanden. ”For jeg tror næppe at hek… jeg mener Xenia vil være det bedste bud på at flytte forældrenes sjæle:” Han pegede en finger ad troldmanden: ”Jeg skal bruge de krystaller! – Få nu noget fart på!” Razak kiggede roligt på elveren. ”Jo joh… men ting tager tid. Ting tager tid – og koster” han trak afvæbnede på skulderen og tog roligt en tår af sin flaske med SAVA-vin. ”Hvor mange sjæle er det du skal have flyttet? Godt og vel en million ikk?” Elverfyrsten nikkede tavs. ”… og hvor mange har du flyttet på de måneder du har været i Riget?” Elverfyrsten blev helt bleg. ”10” svarede han hæst. ”10”

* * *

I det borgerkrigshærgede og delte Phytoria er elverne fra Skovens Folk i stor krise.

Midt i alle krigshandlingerne er elverfolket Livstræ, der indeholder alle forældres Sjæle, sunket dødende sammen. Store tykke grene er faldet af træet, jorden er oversvømmet og Livstræet er ved at synke i jorden. Alle forfædrenes sjæle er i fare for at forsvinde for evigt. Det er den største katastrofe for elverne. En elver dør aldrig rigtig, fordi deres sjæle bliver forenet med det hellige guddommelige Livstræ når deres kroppe bliver gamle og visner bort. Borgerkrig og serier af ulykker og uheld har ramt elverne og besværliggjort flytningen af sjælene fra deres døende Livstræ til det nye Livstræ i Østphytoria.

Det kan KUN gå for langsomt. Alt imens slås resten af landet om magten og prøver at finde ud af hvorfor eller hvordan en levende (og lysende) Stjerne kunne falde ned fra himlen, og hvordan det kunne gå til, at en nytilkommende heks (Xenia) fik fanget og spist Stjernen.

Hvad er det lige der sker i Phytoria? Og kan elverne redde deres forfædres sjæle?

Kom og spil med og bliv en del af historien. Vi spiller søndag d. 2. marts 2025.