Gå til sideindhold
Personalelogin
...et godt sted at være
 

Køreskoler

Ungdomsskolen tilbyder løbende hold på køreskolen.

Du kan gå på køreskole til både knallert og til traktor.

 

Hvis du skal tage knallertkørekort skal du også ha' et førstehjælpskursus. Det kan vi også tilbyde.

Vi har løbende tilmelding. Det vil sige at du tilmelder dig, så kommer du på vores tilmeldingsliste og når vi så har nok tilmeldte til et hold, får du besked om hvornår du skal starte og så videre.

 

Herunder kan du læse mere om hvordan og hvorledes, og du kan melde dig på.

Knallertkøreskole

 

Fylder DU snart 15 år? Så skal du læse dette.

 

Det er lovpligtigt at have kørekort til knallert i Danmark, og man skal være fyldt 15 år, før man må køre på knallert. Du kan tage dit knallertkørekort på Ungdomsskolen. 

 

Man kan starte et halvt år før man fylder 15 år, men det er en god idé, at melde sig til, så hurtigt som muligt, så skriver vi til dig, når vi starter et hold, du må deltage på.

 

Man skal gennemgå et kursusforløb på 30 timer, fordelt på teori og praktisk kørsel, desuden skal man gennemgå et færdselsrelateret førstehjælpskursus på 8 timer, dette kursus er lagt ind i undervisningsplanen, som vil blive sendt til dig ca. 14 dage før kurset starter.

 

Forløbet slutter med en praktisk køreprøve, inden du kommer til den, har du bestået en teoriprøve, og deltaget i førstehjælpskurset. Det koster kr. 660,- pr. 1-1-2025, det lovpligtige førstehjælpskursus tilmeldes man automatisk, prisen er kr. 200,- for førstehjælp. 

 

 

Førstehjælp - Tilmeldingsliste
knallertkørekort og El cykel i HUC - Tilmelding
knallertkørekort og El cykel på Gasværket - Tilmelding
knallertkørekort og El cykel på Karlsminde - Tilmelding

Traktorkørekort

 

Du kan også tage traktorkørekort på ungdomsskolen.

Du kan allerede begynde når du er 15 år. Teoriprøve kan du komme til, når du er 15 1/2 og praktiske prøve den dag du fylder 16 år. Et kørekort til traktor giver dig lov til, at køre på vejene.

 

Teoridelen omfatter: 

Færdselsregler, sikkerhedsbestemmelser, teknisk gennemgang af traktor, samt 8 timers lovpligtigt færdselsrelateret førstehjælpskursus. 

 

Derudover skal du betale: lægeattest, stempelafgift, prøvegebyr samt pasbillede.

 

Der bliver som regel oprettet et hold i efteråret. Når man melder sig her på ventelisten, kommer der en ny sms, når vi ved noget mere.

 

Førstehjælp - Tilmeldingsliste
Traktorkørekort - Tilmeldingsliste
Apricore logo