Ved den nordvestlige ende af Esrum Sø, ligger en idyllisk lejrplads, med udsigt over Esrum Sø.
Her er borde/bænke, to bålsteder og et muldtoilet. Naturstyrelsen ligger brænde ud, og ellers kan der sankes i skovbunden.
Pladsen er tæt på Esrum Kloster, med en direkte sti dertil, og i nærheden af Tingbakkeskolen.
Man parkerer ved P-pladsen på Frederiksværksvej, og går de 800 m ind i skoven, ned til søen og lejrpladsen.
Stedet er oplagt som udgangspunkt for kanotur, eller oplevelser på vand. Kanoer kan også lånes i Grejbanken.
Senest opdateret 16.04.2018 12:36 af THLIN