Har du en god idé og lyst til at føre den ud i livet? I Opfinderzonen kan du eksperimentere med film, events, 3D-print, laserskæring, gravering og andre kreative teknologier. Her får du mulighed for at afprøve dine idéer i praksis og opdage, hvordan man går fra den første tanke til et færdigt projekt.
Du kan blandt andet skabe en kortfilm, planlægge et arrangement eller lære at bruge maskinerne i Makerspace. Undervejs arbejder du sammen med andre, løser problemer og lærer nye værktøjer at kende. Måske skaber du noget til dig selv og dine venner – eller får en idé, der en dag kan udvikle sig til en lille virksomhed.